Menu Luk

4 råd til når du holder online møder

I disse tider, hvor corona-virus hærger i gaderne, er online videomøder blevet mere relevant end nogensinde før. Og der er masser og atter masser af fordele ved at holde møder online.

Især når mødet foregår mellem folk, der befinder sig forskellige steder i landet, eller måske endda forskellige steder i verden, er det fantastisk at have mulighed for at mødes online i stedet for at rejse land og rige og verden rundt.

Men med den nye mødeform kan det godt være nødvendigt at kridte spillebanen op og gøre reglerne klare. For en god mødeskik er naturligvis præcis lige så vigtig, selvom du sidder i sofaen hjemme i stuen (med pyjamasbukser på – let\’s be honest), som hvis du var mødt ind på kontoret og sad ansigt til ansigt med dine kollegaer eller klienter.

Her giver vi dig fem råd til, hvordan I sørger for at jeres møder forbliver effektive og professionelle, selvom de foregår online.

 

1. Brug headsæt under mødet

Der kommer bedre lyd og ingen genklang på mødet, hvis du bruger dit headset på mødet frem for bare at tale ind i computerens microfon. Så brug det headset, når nu du alligevel har det.

2. Forbered dig inden mødet

Sørg for at være klar til at møde ind til tiden, præcis som du naturligvis også ville have gjort det, hvis mødet foregik offline. Sørg også for at sætte dig ind i formålet med mødet, inden det starter, og vær generelt velforberedt.

3. Brug mute-knappe når nødvendigt

Normalt skal du ikke mute dig selv, men der er situationer, hvor det er hensigtsmæssigt. Det er for eksempel når I afholder stormøde online. Her vil personen, der taler, blive forstyrret af den megen baggrundstøj, hvis ikke I andre deltagere muter.

Desuden er det naturligvis relevant at mute dig selv, hvis der er lyde i din baggrund, der larmer meget – eksempelvis dine børn, der løber rundt og leger.

4. Vær modig – tænd kameraet

Vær modig – tænd kameraet. Det giver mere liv til mødet og gør interaktion lettere, og det bliver også lettere at undgå at tale i munden på hinanden, når I har videoen tændt – fordi du kan bruge videoen til via det nonverbale kropssprog at afkode, om personen, der er igang med at tale, er færdig eller skal til at sige noget mere.

Desuden er det altså også bare hyggeligere og mere socialt, når man kan se den og de personer, man taler med. Så brug videoen, når du kan.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *